Saturday, November 04, 2006

1½ måned til jeg rejser!

Ja, så er der kun lidt over 1 ½ måned til jeg forlader det her nederdrægtigt kolde land og rejser mod varmen..! Idag er det lørdag og jeg har haft en dejlig morgen hos mine forældre med rundstykker, lys på bordet og "Mads og monopolet" på P3. Lille søde Frede er her også - hold kæft hvor kommer jeg til at savner ham - mit lille monster.

Jeg glæder mig så meget - jeg er vidst kommet over den irrationelle frygt for at forlade alt det her. Især da det gik op for mig at jeg aldrig (!) har været væk fra min mor i mere end 1 måned - max! Det var skræmmende, men nu - tror jeg nok- jeg er klar. Min opsparing vokser lidt for stille og roligt - mens jeg kæmper for ikke at købe noget- næsten en umulig opgave når Viktor & Rolf laver en kollektion for H&M... uhh. Heldigvis hjælper det lidt på købelysten at jeg arbejder konstant enten med hjemmeplejen eller med de crazy mother... i Kriminalforsorgen.

Nå, egentlig skulle den her besked bare skyde min blog i gang. Jeg skriver nok ikke igen før jeg kommer lidt tættere på afrejsen d. 18. dec. så hasta la vista, baby - nu tager jeg sgu snart til USA.

3 comments:

Unknown said...

Hej min kære Nanna
Tak for i går, det var virkelig hyggeligt og så dejligt mad du havde lavet. Jeg fik virkelig rørt lattermusklerne, og blev ubeskriveligt træt tilsidst, selvfølgeligt fordi jeg ikke har sovet så meget på det sidste.
Håber du havde en god aften og kommer til at savne os alle lidt når du er væk.
Tak fordi jeg måtte låne din palietbluse, nu ved jeg, hvad jeg skal tage på til julefrokost på filmskolen.
Håber du får den allerbedste tur nogensinde, det har du virkelig fortjent efter du har knoklet for at spare penge op. Bare det var mig der skulle ud og have luft under vingerne. Jeg sender varme kram og kærlige tanker og glæder mig til at følge med i din rejse.
Mys
Julie

Unknown said...

Kæreste Nanna
God bagjul og godt nytår.
Skægt at læse om hvad du foretager dig. Det lyder jo alt for dejligt. Super at du har det godt og oplever en masse. Du ser helt vildt godt og glad ud på alle billeder. Det er rart at se. Her er der bare mørkt, solen ser vi næsten ikke og så regner det lidt engang i mellem. Surt. Det er lige til at blive deprimeret af. Jeg nyder bare min lejlighed og sover så meget som muligt - og ja, så er der lige nogle præsentationer af mit projekt på designskolen og filmskolen, som skal overstås. Har mest lyst til at gå i hi, som en bjørn. Kasper og gitte har jo fået en lille pige nytårs dag, lang og fin. Det lyste op for mig at se sådan et lille menneske her i den kolde mørke tid. Line og Jay tog herfra i fredags og nu begynder det nye år. Synes det er hårdt at vågne op til virkeligheden. Jeg har udskudt et designteoriopgave, så har rigtig holdt ferie, derfor er det meget hårdt at komme i gang igen. Bare jeg var i varmen som dig. Ha' det fortsat rigtig dejligt Nanna.
De kærligste hilsner og knus
Julie

Unknown said...

ups kunne ikke lige finde ud af det, synes det var anderledes sidste gang og jeg straks kunne se at beskeden var sendt, nå, men håber du har fået min besked, måske mere end en gang endda!
Mys