Friday, January 19, 2007
Justin i Fresno
Saa er jeg tilbage efter en ret fantastisk tur til Fresno, The armpit of California. Jeg har ikke hoert et eneste menneske sige noget positivt om Fresno, overhovedet!! Det er efter sigende en utroligt ucharmerende by der ligger midt paa en slette (the valley) og er befolket med utroligt fede mennesker med meget hoejt haar. Jeg maa sige, at mit umiddelbare indtryk var praecist saadan. Vi spiste en sandwich paa en Hoffbrau inden koncerten, jeg har taget et billede af den og den var praecist saa klam som den ser ud.
En hvid bolle dyppet i sovs, med et 1/2 kg. koed, dybbet i sovs og afsluttet med en tommetyk skive ost, dyppet i sovs. Jeg tror aldrig den sandwich forlader min krop - den var saa vammel og klistret, at den maa have klistret sig fast til mine organer og derfra for evigt vil minde mig om, hvorfor man ikke skal bestille noget i en Hoffbrau i The Armpit of California. Anna og Jeg fik endnu engang lov til at opleve noget som har irriteret mig graenseloest siden jeg kom til Californien. Det vil tage mig lidt plads at forklare, saa det faar sit eget kapitel:
Jeg er ved at blive vanvittig af denne her stats behov for at lovgive om ALT. For det foerste skal jeg vise mit ID HVER ENESTE GANG jeg vil i naerheden af en bar eller koebe oel i et supermarked. Derefter skal jeg forsoege at overbevise den person der skeptisk kigger paa mit pas om, at det rent faktisk er et lovligt ID, som har skaffet mig adgang til USA og som derfor maaske ogsaa skulle kunne overbevise damen/manden i supermarkedet, baren osv. om at jo, jeg er fyldt 21. Nej, nej... 3 ud af 4 steder naegter at saelge mig en lys oel fordi jeg ikke er i besiddelse af et "state ID", altsaa det der lille laminerede koerekort som alle slaeber rundt paa. Saa Anna og Jeg kunne selvfoelgelig ikke koebe en oel og skylle den klamme sandwich ned med. Armen, som er 21 kunne, men ikke os der er henholdsvist 24 og 26. Vi kunne heller ikke koebe en oel og drikke i bilen, for man maa ikke drikke oel i en bil, heller ikke selvom man ikke skal koere - det kolliderer nemlig med loven om, at man ikke maa have en aaben flaske alkohol uden for sit eget hus. Jeg tror det er en kombination af mit generelle had til over-lovgivning - det generer min juridiske forstaaelse - og min irritation over, at de fleste i den her stat aldrig forlader amerika og derfor intet behov har for at se paa et pas - og slet ikke et pas fra et andet land. Ok, saa fik jeg det ud. Det er det eneste der virkelig irriterer mig ved Californien. Men det irriterer mig virkelig ogsaa meget.
Naa, men efter oel episoden og den ulaekre sandwich satte Armen os af ved "Save Mart center" i Fresno. Efter lidt flytten rundt kunne vi tage plads blandt et hav af 13-aarige piger og overvaegtige damer der fyldte sig med chips og cola. Da Justin gik paa scenen SKREG alle, saa jeg troede jeg fik tinitus. Det var en virkelig, virkelig sjov oplevelse. Baade at se showet, som var vildt flot (uhhmmm... siger jeg bare, mums), men ogsaa at vaere i en sal med maaske over 30.000 mennesker der skreg og skreg og skreg. Jeg maatte ikke tage billeder, men jeg fik lidt video som jeg maaske kan uploade.
Nu er jeg tilbage i SLO, jeg flyver til New York soendag d. 28, men jeg tager nok et par dage til enten Santa Barbara eller San Fran. i naeste uge. Det er vildt (!) at jeg bare kan goere det, ikke? jeg kan bare tage bussen til San Francisco! Saa det goer jeg nok inden jeg tager til New York - jeg er saa vild med at rejse. Alle skulle rejse saa meget som muligt, man bliver et andet menneske af det.
Masser af solskin!
En hvid bolle dyppet i sovs, med et 1/2 kg. koed, dybbet i sovs og afsluttet med en tommetyk skive ost, dyppet i sovs. Jeg tror aldrig den sandwich forlader min krop - den var saa vammel og klistret, at den maa have klistret sig fast til mine organer og derfra for evigt vil minde mig om, hvorfor man ikke skal bestille noget i en Hoffbrau i The Armpit of California. Anna og Jeg fik endnu engang lov til at opleve noget som har irriteret mig graenseloest siden jeg kom til Californien. Det vil tage mig lidt plads at forklare, saa det faar sit eget kapitel:
Jeg er ved at blive vanvittig af denne her stats behov for at lovgive om ALT. For det foerste skal jeg vise mit ID HVER ENESTE GANG jeg vil i naerheden af en bar eller koebe oel i et supermarked. Derefter skal jeg forsoege at overbevise den person der skeptisk kigger paa mit pas om, at det rent faktisk er et lovligt ID, som har skaffet mig adgang til USA og som derfor maaske ogsaa skulle kunne overbevise damen/manden i supermarkedet, baren osv. om at jo, jeg er fyldt 21. Nej, nej... 3 ud af 4 steder naegter at saelge mig en lys oel fordi jeg ikke er i besiddelse af et "state ID", altsaa det der lille laminerede koerekort som alle slaeber rundt paa. Saa Anna og Jeg kunne selvfoelgelig ikke koebe en oel og skylle den klamme sandwich ned med. Armen, som er 21 kunne, men ikke os der er henholdsvist 24 og 26. Vi kunne heller ikke koebe en oel og drikke i bilen, for man maa ikke drikke oel i en bil, heller ikke selvom man ikke skal koere - det kolliderer nemlig med loven om, at man ikke maa have en aaben flaske alkohol uden for sit eget hus. Jeg tror det er en kombination af mit generelle had til over-lovgivning - det generer min juridiske forstaaelse - og min irritation over, at de fleste i den her stat aldrig forlader amerika og derfor intet behov har for at se paa et pas - og slet ikke et pas fra et andet land. Ok, saa fik jeg det ud. Det er det eneste der virkelig irriterer mig ved Californien. Men det irriterer mig virkelig ogsaa meget.
Naa, men efter oel episoden og den ulaekre sandwich satte Armen os af ved "Save Mart center" i Fresno. Efter lidt flytten rundt kunne vi tage plads blandt et hav af 13-aarige piger og overvaegtige damer der fyldte sig med chips og cola. Da Justin gik paa scenen SKREG alle, saa jeg troede jeg fik tinitus. Det var en virkelig, virkelig sjov oplevelse. Baade at se showet, som var vildt flot (uhhmmm... siger jeg bare, mums), men ogsaa at vaere i en sal med maaske over 30.000 mennesker der skreg og skreg og skreg. Jeg maatte ikke tage billeder, men jeg fik lidt video som jeg maaske kan uploade.
Nu er jeg tilbage i SLO, jeg flyver til New York soendag d. 28, men jeg tager nok et par dage til enten Santa Barbara eller San Fran. i naeste uge. Det er vildt (!) at jeg bare kan goere det, ikke? jeg kan bare tage bussen til San Francisco! Saa det goer jeg nok inden jeg tager til New York - jeg er saa vild med at rejse. Alle skulle rejse saa meget som muligt, man bliver et andet menneske af det.
Masser af solskin!
Friday, January 12, 2007
Los angeles - San diego - Los angeles
Saa er jeg kommet til sunny san diego efter 3 hektiske dage i Los Angeles.
Dagen efter min udflugt til The Getty, og mit moede med offentlig transport i LA, tog jeg en la star tour for at se lidt mere af byen og ikke mindst Beverly Hills, Bel Air, Mulholland drive = og mindst(!) 40 af de store stjerners hjem. Det var en virkelig sjov oplevelse!
Vi startede dagen i Venice beach, et ret specielt og temmelig syret omraade - Jim Morrisson er foedt og opvokset der. I gamle dage (altsaa for omkring 80 aar siden) var der kanaler med gondoler ligesom det rigtige Venedig, men de er asfalteret nu. Vi var ca. 10 mennesker paa turen, baade unge og midaldrende par - og et meget underholdende selskab bestaaende af mor, datter og mormor fra Houston, Texas, komplet med cowboyhat. Vi koerte derefter op af Mulholland drive som er den hoejest beliggende gade i la - og stoppede for at Hollywood skiltet. Foer 9/11 kunne man koere helt op til skiltet, men paa grund af den overhaengende fare for et terrorangreb (som maaske, paa en uheldig dag kunne slaa op til 4 mennesker ihjel) er det nu strengt beskyttet af "Homeland security".
Mulholland drive er rert vild - totalt moerkelagt om natten hvor folk koerer raes og tit falder ud over skraenten. Det var sjovt at se de kendtes hejm, selvom det var paa afstand, men det var endnu vildere at se Bel Air - et totalt disney agtigt kvarter for de super, super rige. Efter Mulholland drive koerte vi ned af Rodeo Drive (baby) og saa selvfoelgelig bla. den butik, hvor Julia Roberts blev naegtet betjening i Pretty Woman - jeg har altid elske den scene, hvor hun kommer tilbage og ligner en million ("Do you work on commission? Big mistake, huge, I have to go shopping now!") det var vildt skaegt - isaer fordi alle i bussen selfoelgelig ogsaa kunne den udenad.
Det var en rigtg sjov dag, som jeg afsluttede med en film i Manns chinese theatre - "We are Marshall", en virkelig amerikansk taareperser.
Torsdag var min sidste dag og maatte derfor vaere helt anerledes fra den foregaaende, saa jeg stod tidligt op, checkede ud af mit hostel og tog metroen til Downtown. Jeg gik straks op og saa Walt Disney concert hall - den soelvfarvede bygning paa det oeverste billede. Den er virkelig imponerende, formet som en rosenknop der aabner sig. Efter at have nydt udsigten fra bygningen gik jeg ned paa Broadway, som er saa typisk for mit indtryk af Los Angeles. Gaden er et totalt mayhem af kitchede mexicanske butikker, skobutikker med lidt for billige Nike-sko (de er hoejest sandsynligt "faldet af ladet paa en lastbil") og hjemloese, fattige amerikanere. Alle bygningerne er totalt nedslidt, men det er et skoent sted om dagebn - lidt ligesom Noerrebrogade bare mexicansk. Om aftenen/natten er det et af de mest kriminelle kvarterer i byen og 60% af alt herioin der saelges i syd Cali. saelges her.
Kl 11 aabnede MOCA (museum of modern art) endelig saa jeg kunne se en udstilling om
"Parellel practises in fashion and rchitecture" det var meget interessant! Jeg er vidst blevet lidt bidt af arkitektur af, at vaere sammen med alle mine arkitekt studerende venner i SLO.
Kl. 17 tog jeg toget til San Diego, hvor jeg blev hentet af en pige jeg moedte i SLO sidste weekend, og som havde inviteret mig til at komme et par dage. Vi havde nogle dejlge dage, hvor vi bare hang ud, spiste is, mexicansk mad og hyggede os. Jeg fik endelig den sindssyge manicure jeg altid har droemt om, saa jeg er nu udstyret med 2 cm. lange acrylnegle med en speciel "europaeisk" hvid og pink finish. Det er neglenes skyld at det har taget mig 3 dage, at skrive det her - de er ret besvaerlige at taste med. Det er ogssa dem der maa tage skylden for alle tastefejl.
Lordag morgen tog jeg toget tilbage til LA, hvor min ven Armen skulle hente sin islandske kaereste (og min gode veninde) Anna i lufthavnen. Saa nu er jeg tilbage i SLO og er ved at forberede en barbeque hos Armen. Paa onsdag skal Anna og jeg til Fresn (the armpit of America) og se Justin Timberlake - hurra!!
Jeg melder tilbage om naeste del af min indtil videre fantastiske tur!
Kys og knus, Nanna
Dagen efter min udflugt til The Getty, og mit moede med offentlig transport i LA, tog jeg en la star tour for at se lidt mere af byen og ikke mindst Beverly Hills, Bel Air, Mulholland drive = og mindst(!) 40 af de store stjerners hjem. Det var en virkelig sjov oplevelse!
Vi startede dagen i Venice beach, et ret specielt og temmelig syret omraade - Jim Morrisson er foedt og opvokset der. I gamle dage (altsaa for omkring 80 aar siden) var der kanaler med gondoler ligesom det rigtige Venedig, men de er asfalteret nu. Vi var ca. 10 mennesker paa turen, baade unge og midaldrende par - og et meget underholdende selskab bestaaende af mor, datter og mormor fra Houston, Texas, komplet med cowboyhat. Vi koerte derefter op af Mulholland drive som er den hoejest beliggende gade i la - og stoppede for at Hollywood skiltet. Foer 9/11 kunne man koere helt op til skiltet, men paa grund af den overhaengende fare for et terrorangreb (som maaske, paa en uheldig dag kunne slaa op til 4 mennesker ihjel) er det nu strengt beskyttet af "Homeland security".
Mulholland drive er rert vild - totalt moerkelagt om natten hvor folk koerer raes og tit falder ud over skraenten. Det var sjovt at se de kendtes hejm, selvom det var paa afstand, men det var endnu vildere at se Bel Air - et totalt disney agtigt kvarter for de super, super rige. Efter Mulholland drive koerte vi ned af Rodeo Drive (baby) og saa selvfoelgelig bla. den butik, hvor Julia Roberts blev naegtet betjening i Pretty Woman - jeg har altid elske den scene, hvor hun kommer tilbage og ligner en million ("Do you work on commission? Big mistake, huge, I have to go shopping now!") det var vildt skaegt - isaer fordi alle i bussen selfoelgelig ogsaa kunne den udenad.
Det var en rigtg sjov dag, som jeg afsluttede med en film i Manns chinese theatre - "We are Marshall", en virkelig amerikansk taareperser.
Torsdag var min sidste dag og maatte derfor vaere helt anerledes fra den foregaaende, saa jeg stod tidligt op, checkede ud af mit hostel og tog metroen til Downtown. Jeg gik straks op og saa Walt Disney concert hall - den soelvfarvede bygning paa det oeverste billede. Den er virkelig imponerende, formet som en rosenknop der aabner sig. Efter at have nydt udsigten fra bygningen gik jeg ned paa Broadway, som er saa typisk for mit indtryk af Los Angeles. Gaden er et totalt mayhem af kitchede mexicanske butikker, skobutikker med lidt for billige Nike-sko (de er hoejest sandsynligt "faldet af ladet paa en lastbil") og hjemloese, fattige amerikanere. Alle bygningerne er totalt nedslidt, men det er et skoent sted om dagebn - lidt ligesom Noerrebrogade bare mexicansk. Om aftenen/natten er det et af de mest kriminelle kvarterer i byen og 60% af alt herioin der saelges i syd Cali. saelges her.
Kl 11 aabnede MOCA (museum of modern art) endelig saa jeg kunne se en udstilling om
"Parellel practises in fashion and rchitecture" det var meget interessant! Jeg er vidst blevet lidt bidt af arkitektur af, at vaere sammen med alle mine arkitekt studerende venner i SLO.
Kl. 17 tog jeg toget til San Diego, hvor jeg blev hentet af en pige jeg moedte i SLO sidste weekend, og som havde inviteret mig til at komme et par dage. Vi havde nogle dejlge dage, hvor vi bare hang ud, spiste is, mexicansk mad og hyggede os. Jeg fik endelig den sindssyge manicure jeg altid har droemt om, saa jeg er nu udstyret med 2 cm. lange acrylnegle med en speciel "europaeisk" hvid og pink finish. Det er neglenes skyld at det har taget mig 3 dage, at skrive det her - de er ret besvaerlige at taste med. Det er ogssa dem der maa tage skylden for alle tastefejl.
Lordag morgen tog jeg toget tilbage til LA, hvor min ven Armen skulle hente sin islandske kaereste (og min gode veninde) Anna i lufthavnen. Saa nu er jeg tilbage i SLO og er ved at forberede en barbeque hos Armen. Paa onsdag skal Anna og jeg til Fresn (the armpit of America) og se Justin Timberlake - hurra!!
Jeg melder tilbage om naeste del af min indtil videre fantastiske tur!
Kys og knus, Nanna
Tuesday, January 09, 2007
Nobody walks in LA
En sandhed jeg havde svaert ved at fatte foer jeg landede i denne her - og jeg maa vaere aerlig - totalt forrykte by. Jeg tog toget kl. 06 om morgenen fra SLO og landede paa Union Station, la, kl. 15. Jeg tog metroen - som var virkelig shady og fyldt med maerkelige mennesker - til Hollywood hvor jeg har booket et hostel. Og der stod jeg. Smack! Midt paa Walk of fame, super traet og pludselig fuldstaendig overvaeldet. Jeg havde det lidt ligesom den foerste dag i San Francisco, lidt bange og frygtelig ensom. Den eneste forskel var, at denne her gang er jeg virkelig helt alene. Efter jeg havde tjekket ind, loeb jeg ned af Hollywood Blv. fuldstaendig desperat efter at finde et telefonkort saa jeg kunne ringe til min mor! Jeg fandt et - 250 min. for 5$ - og kunne endelig ringe og hoere den bedste stemme jeg ved. Min egen soede mor, som kunne berolige mig og give mig en fornemmelse af, at jeg ikke var totalt mutters alene i denne her smeltedigel.
Paa mit vaerelse moedte jeg straks min sidekammerat, en fantastisk soed DANSK pige, som var med paa at tage bussen til Santa Monica og se stranden.
Los Angeles er en stor by, en meget, meget stor by. Det tog over 40 min. at tage bussen fra Hollywood til Santa Monica - tjek paa et kort - det ser ikke ud af meget. Solen var allerede gaaet ned da vi endelig naaede frem, men det fedt nok at se stranden osv. Turen hjem foeltes meget lang, og jeg sov soedt kl. 21.
Idag stod jeg tideligt op, med den plan at tage til The Getty museum og derefter ind til Downtown LA for at se El pueblo de Los Angeles og The Walt Disney concert hall. Det tog mig over 1.5 time at tage bussen til The Getty - og jeg var fuldstaendig skraemt fra vid og sans efter busturen, som koerte mig igennem de mest ghetto-omraader i East LA og Inglewood. Alle i bussen kigger saa maerkeligt paa mig, men det er saa fordi jeg er den ENESTE hvide person i bussen. Overhovedet. Og man tiltraekker altsaa paent meget opmaerksomhed naar man har langt lyst haar og er alene. Jeg bevaebnede mig straks med solbriller, mp3 og en bog. Det holder folk nogenlunde vaek.
The Getty var fantastisk. Virkelig fantastisk. Det ligger paa et bjerg udenfor LA og er bygget af en verdenkendt arkitekt i 1984-1997. Jeg er vild med selve bygningen, som er bygget i moderne stil, helt hvid. Jeg har taget et ton billeder, men den her skod-computer, som "kun" koster 1$/10 min., kan ikke uploade billeder.
Jeg maatte skynde mig lidt at blive faerdig for jeg toer ikke tage offentlig transport efter moerkets frembrud, saa jeg naaede kun The Getty idag og maa tage Downtown imorgen.
Jeg er ikke saa vild med LA. Den skraemmer mig paa en eller anden maade. Det ville nok vaere anerledes hvis jeg havde en bil, men min dag ude stopper allerede kl. 17 fordi solen gaar ned. Byen er enorm og meget spredt, saa jeg tager videre til San Diego paa torsdag og besoeger en pige jeg moedte i San Diego i weekenden.
Alt er vel, men LA er virkelig et forrykt sted, som jeg glaeder mig til at forlade igen. Sorry, men det er realiteten. Det er ikke et sted for en lille fynsk pige uden bil.
Paa mit vaerelse moedte jeg straks min sidekammerat, en fantastisk soed DANSK pige, som var med paa at tage bussen til Santa Monica og se stranden.
Los Angeles er en stor by, en meget, meget stor by. Det tog over 40 min. at tage bussen fra Hollywood til Santa Monica - tjek paa et kort - det ser ikke ud af meget. Solen var allerede gaaet ned da vi endelig naaede frem, men det fedt nok at se stranden osv. Turen hjem foeltes meget lang, og jeg sov soedt kl. 21.
Idag stod jeg tideligt op, med den plan at tage til The Getty museum og derefter ind til Downtown LA for at se El pueblo de Los Angeles og The Walt Disney concert hall. Det tog mig over 1.5 time at tage bussen til The Getty - og jeg var fuldstaendig skraemt fra vid og sans efter busturen, som koerte mig igennem de mest ghetto-omraader i East LA og Inglewood. Alle i bussen kigger saa maerkeligt paa mig, men det er saa fordi jeg er den ENESTE hvide person i bussen. Overhovedet. Og man tiltraekker altsaa paent meget opmaerksomhed naar man har langt lyst haar og er alene. Jeg bevaebnede mig straks med solbriller, mp3 og en bog. Det holder folk nogenlunde vaek.
The Getty var fantastisk. Virkelig fantastisk. Det ligger paa et bjerg udenfor LA og er bygget af en verdenkendt arkitekt i 1984-1997. Jeg er vild med selve bygningen, som er bygget i moderne stil, helt hvid. Jeg har taget et ton billeder, men den her skod-computer, som "kun" koster 1$/10 min., kan ikke uploade billeder.
Jeg maatte skynde mig lidt at blive faerdig for jeg toer ikke tage offentlig transport efter moerkets frembrud, saa jeg naaede kun The Getty idag og maa tage Downtown imorgen.
Jeg er ikke saa vild med LA. Den skraemmer mig paa en eller anden maade. Det ville nok vaere anerledes hvis jeg havde en bil, men min dag ude stopper allerede kl. 17 fordi solen gaar ned. Byen er enorm og meget spredt, saa jeg tager videre til San Diego paa torsdag og besoeger en pige jeg moedte i San Diego i weekenden.
Alt er vel, men LA er virkelig et forrykt sted, som jeg glaeder mig til at forlade igen. Sorry, men det er realiteten. Det er ikke et sted for en lille fynsk pige uden bil.
Friday, January 05, 2007
Nytaar og Solvang
I maa undskylde den manglende update, nytaar tog haardt paa mig! Vi startede rimeligt haardt ud nytaarsdag med brunch og "bottomless mimosas" - altsaa saa mange champagne-drinks du vil for 8$. Amerikanerne proever haardt at holde enhver form for misbrug skak, men alligevel kan man drikke sig fuld ved sin morgenmad - man maa ikke ryge i nogen restauranter og en aaben oel udenfor er ligmed en stor boede.
Naa, men efter drinks og morgenmad (god kombination skulle jeg hilse og sige) gik vi ind i den fedeste 2hand butik i SLO, hvor jeg - praktisk som jeg er - koebte et enormt pink tylskoert. Det er det smukkeste tylskoert jeg nogensinde har set, men jeg har ikke helt regnet ud hvordan jeg faar transporteret det rundt de naeste 2.5 maaned.
Dagen fortsatte i god stil med de vildeste ping-pong kampe og shopping i et af de saedvanlige kaempe supermarkeder. Vi lavede tri-tip steg, peberfrugt paa grillen og jalapenos fyldt med ost. Meget Californien og ikke saa meget dansk nytaar. Jeg maa dog tilstaa, at jeg saa Dronningens nytaarstale paa nettet kl. 18 amerikansk tid - saa lidt tradition var der. Nytaarsaften sluttede for mit vedkommende kl. 01 efter at jeg havde hoppet i min seng med mit fine skoert. Det var en fantastisk aften!
De sidste par dage har jeg ikke rigtig lavet noget, bare haengt ud om dagen naar mine meget travle arkitekt-venner var i skole og hygget mig med dem om aftenen.
Idag kom Meghan og hendes veninde Naomi og hentede mig og vi koerte til en lille "slice of heaven"; Solvang. Det er meget svaert at beskrive Solvang, men det er praecist saa kitchet og landsby-dansk som man kan forestille sig. Byen i sig selv er en skoensom blanding af vindmoeller og fynske bindingsvaerkshuse, iblandet lidt tyroler-stil og en minikopi af rundetaarn. Jeg syntes det er for let, at hade stedet, saa jeg vil faktisk istedet give dem point for at forsoege. Det er turistet og for meget, men alligevel rigtig cool. Jeg tror ikke der en eneste dansker i byen, men man kan da koebe de "worldfamous aebleskivers" og et utal af raedsomme souvenirs. I maa selv bedoemme, jeg syntes det var en virkelig sjov oplevelse, men ogsaa dejligt at jeg kunne koere vaek og se noget andet.
Vi kunne ikke overskue det kvalme forsoeg paa at lave en dansk smoerrebroeds buffet, saa i stedet koerte vi til en naerliggende by og spiste det mest fantastiske mexicanske mad. Hele middagen kostede 8$, det samme som en sildemad i Solvang.
Efter middagen koerte vi ud til endnu en fantastisk strand. Stillehavet er ubeskriveligt vildt og smukt - omkranset af bjerge. Fantastisk.
Paa mandag tager jeg toget til Los Angeles. Jeg TROR nok jeg har regnet deres offentlige transportmidler ud, men jeg vender frygteligt tilbage med nyt naar jeg ankommer dertil.
Jeg haaber alle har det godt, jeg sender en masse dejlig solskin til mit lille land!
Naa, men efter drinks og morgenmad (god kombination skulle jeg hilse og sige) gik vi ind i den fedeste 2hand butik i SLO, hvor jeg - praktisk som jeg er - koebte et enormt pink tylskoert. Det er det smukkeste tylskoert jeg nogensinde har set, men jeg har ikke helt regnet ud hvordan jeg faar transporteret det rundt de naeste 2.5 maaned.
Dagen fortsatte i god stil med de vildeste ping-pong kampe og shopping i et af de saedvanlige kaempe supermarkeder. Vi lavede tri-tip steg, peberfrugt paa grillen og jalapenos fyldt med ost. Meget Californien og ikke saa meget dansk nytaar. Jeg maa dog tilstaa, at jeg saa Dronningens nytaarstale paa nettet kl. 18 amerikansk tid - saa lidt tradition var der. Nytaarsaften sluttede for mit vedkommende kl. 01 efter at jeg havde hoppet i min seng med mit fine skoert. Det var en fantastisk aften!
De sidste par dage har jeg ikke rigtig lavet noget, bare haengt ud om dagen naar mine meget travle arkitekt-venner var i skole og hygget mig med dem om aftenen.
Idag kom Meghan og hendes veninde Naomi og hentede mig og vi koerte til en lille "slice of heaven"; Solvang. Det er meget svaert at beskrive Solvang, men det er praecist saa kitchet og landsby-dansk som man kan forestille sig. Byen i sig selv er en skoensom blanding af vindmoeller og fynske bindingsvaerkshuse, iblandet lidt tyroler-stil og en minikopi af rundetaarn. Jeg syntes det er for let, at hade stedet, saa jeg vil faktisk istedet give dem point for at forsoege. Det er turistet og for meget, men alligevel rigtig cool. Jeg tror ikke der en eneste dansker i byen, men man kan da koebe de "worldfamous aebleskivers" og et utal af raedsomme souvenirs. I maa selv bedoemme, jeg syntes det var en virkelig sjov oplevelse, men ogsaa dejligt at jeg kunne koere vaek og se noget andet.
Vi kunne ikke overskue det kvalme forsoeg paa at lave en dansk smoerrebroeds buffet, saa i stedet koerte vi til en naerliggende by og spiste det mest fantastiske mexicanske mad. Hele middagen kostede 8$, det samme som en sildemad i Solvang.
Efter middagen koerte vi ud til endnu en fantastisk strand. Stillehavet er ubeskriveligt vildt og smukt - omkranset af bjerge. Fantastisk.
Paa mandag tager jeg toget til Los Angeles. Jeg TROR nok jeg har regnet deres offentlige transportmidler ud, men jeg vender frygteligt tilbage med nyt naar jeg ankommer dertil.
Jeg haaber alle har det godt, jeg sender en masse dejlig solskin til mit lille land!
Subscribe to:
Posts (Atom)
