Friday, January 05, 2007

Nytaar og Solvang

I maa undskylde den manglende update, nytaar tog haardt paa mig! Vi startede rimeligt haardt ud nytaarsdag med brunch og "bottomless mimosas" - altsaa saa mange champagne-drinks du vil for 8$. Amerikanerne proever haardt at holde enhver form for misbrug skak, men alligevel kan man drikke sig fuld ved sin morgenmad - man maa ikke ryge i nogen restauranter og en aaben oel udenfor er ligmed en stor boede.
Naa, men efter drinks og morgenmad (god kombination skulle jeg hilse og sige) gik vi ind i den fedeste 2hand butik i SLO, hvor jeg - praktisk som jeg er - koebte et enormt pink tylskoert. Det er det smukkeste tylskoert jeg nogensinde har set, men jeg har ikke helt regnet ud hvordan jeg faar transporteret det rundt de naeste 2.5 maaned.

Dagen fortsatte i god stil med de vildeste ping-pong kampe og shopping i et af de saedvanlige kaempe supermarkeder. Vi lavede tri-tip steg, peberfrugt paa grillen og jalapenos fyldt med ost. Meget Californien og ikke saa meget dansk nytaar. Jeg maa dog tilstaa, at jeg saa Dronningens nytaarstale paa nettet kl. 18 amerikansk tid - saa lidt tradition var der. Nytaarsaften sluttede for mit vedkommende kl. 01 efter at jeg havde hoppet i min seng med mit fine skoert. Det var en fantastisk aften!

De sidste par dage har jeg ikke rigtig lavet noget, bare haengt ud om dagen naar mine meget travle arkitekt-venner var i skole og hygget mig med dem om aftenen.

Idag kom Meghan og hendes veninde Naomi og hentede mig og vi koerte til en lille "slice of heaven"; Solvang. Det er meget svaert at beskrive Solvang, men det er praecist saa kitchet og landsby-dansk som man kan forestille sig. Byen i sig selv er en skoensom blanding af vindmoeller og fynske bindingsvaerkshuse, iblandet lidt tyroler-stil og en minikopi af rundetaarn. Jeg syntes det er for let, at hade stedet, saa jeg vil faktisk istedet give dem point for at forsoege. Det er turistet og for meget, men alligevel rigtig cool. Jeg tror ikke der en eneste dansker i byen, men man kan da koebe de "worldfamous aebleskivers" og et utal af raedsomme souvenirs. I maa selv bedoemme, jeg syntes det var en virkelig sjov oplevelse, men ogsaa dejligt at jeg kunne koere vaek og se noget andet.

Vi kunne ikke overskue det kvalme forsoeg paa at lave en dansk smoerrebroeds buffet, saa i stedet koerte vi til en naerliggende by og spiste det mest fantastiske mexicanske mad. Hele middagen kostede 8$, det samme som en sildemad i Solvang.

Efter middagen koerte vi ud til endnu en fantastisk strand. Stillehavet er ubeskriveligt vildt og smukt - omkranset af bjerge. Fantastisk.

Paa mandag tager jeg toget til Los Angeles. Jeg TROR nok jeg har regnet deres offentlige transportmidler ud, men jeg vender frygteligt tilbage med nyt naar jeg ankommer dertil.

Jeg haaber alle har det godt, jeg sender en masse dejlig solskin til mit lille land!

2 comments:

Poul said...

Godt Nytår.
Dejlig tur du har.
Hvad siger de i Solvang, når du taler dansk til dem ??
Jeg har engang set en udsendelse om Solvang hvor der var mange som talte dansk.
Glæder mig at læse dig blog.
Kærlig hilsen

Poul

Poul said...

Hej Nanna
Godt Nytår.
Dejligt at følge din blog.
Hvad sagde de i Solvang når du talte dansk ??
Jeg har set en udsendelse i Danmark, hvor mange talte dansk i 3.generation

Kærlig hilsen

Poul