Nobody walks in LA

En sandhed jeg havde svaert ved at fatte foer jeg landede i denne her - og jeg maa vaere aerlig - totalt forrykte by. Jeg tog toget kl. 06 om morgenen fra SLO og landede paa Union Station, la, kl. 15. Jeg tog metroen - som var virkelig shady og fyldt med maerkelige mennesker - til Hollywood hvor jeg har booket et hostel. Og der stod jeg. Smack! Midt paa Walk of fame, super traet og pludselig fuldstaendig overvaeldet. Jeg havde det lidt ligesom den foerste dag i San Francisco, lidt bange og frygtelig ensom. Den eneste forskel var, at denne her gang er jeg virkelig helt alene. Efter jeg havde tjekket ind, loeb jeg ned af Hollywood Blv. fuldstaendig desperat efter at finde et telefonkort saa jeg kunne ringe til min mor! Jeg fandt et - 250 min. for 5$ - og kunne endelig ringe og hoere den bedste stemme jeg ved. Min egen soede mor, som kunne berolige mig og give mig en fornemmelse af, at jeg ikke var totalt mutters alene i denne her smeltedigel.

Paa mit vaerelse moedte jeg straks min sidekammerat, en fantastisk soed DANSK pige, som var med paa at tage bussen til Santa Monica og se stranden.
Los Angeles er en stor by, en meget, meget stor by. Det tog over 40 min. at tage bussen fra Hollywood til Santa Monica - tjek paa et kort - det ser ikke ud af meget. Solen var allerede gaaet ned da vi endelig naaede frem, men det fedt nok at se stranden osv. Turen hjem foeltes meget lang, og jeg sov soedt kl. 21.

Idag stod jeg tideligt op, med den plan at tage til The Getty museum og derefter ind til Downtown LA for at se El pueblo de Los Angeles og The Walt Disney concert hall. Det tog mig over 1.5 time at tage bussen til The Getty - og jeg var fuldstaendig skraemt fra vid og sans efter busturen, som koerte mig igennem de mest ghetto-omraader i East LA og Inglewood. Alle i bussen kigger saa maerkeligt paa mig, men det er saa fordi jeg er den ENESTE hvide person i bussen. Overhovedet. Og man tiltraekker altsaa paent meget opmaerksomhed naar man har langt lyst haar og er alene. Jeg bevaebnede mig straks med solbriller, mp3 og en bog. Det holder folk nogenlunde vaek.

The Getty var fantastisk. Virkelig fantastisk. Det ligger paa et bjerg udenfor LA og er bygget af en verdenkendt arkitekt i 1984-1997. Jeg er vild med selve bygningen, som er bygget i moderne stil, helt hvid. Jeg har taget et ton billeder, men den her skod-computer, som "kun" koster 1$/10 min., kan ikke uploade billeder.

Jeg maatte skynde mig lidt at blive faerdig for jeg toer ikke tage offentlig transport efter moerkets frembrud, saa jeg naaede kun The Getty idag og maa tage Downtown imorgen.

Jeg er ikke saa vild med LA. Den skraemmer mig paa en eller anden maade. Det ville nok vaere anerledes hvis jeg havde en bil, men min dag ude stopper allerede kl. 17 fordi solen gaar ned. Byen er enorm og meget spredt, saa jeg tager videre til San Diego paa torsdag og besoeger en pige jeg moedte i San Diego i weekenden.

Alt er vel, men LA er virkelig et forrykt sted, som jeg glaeder mig til at forlade igen. Sorry, men det er realiteten. Det er ikke et sted for en lille fynsk pige uden bil.